Økonomi og Statens Uddannelsesstøtte

Støtte

Hvis du er under 18 år og ikke i forvejen hører til på Ærø kan du få 2610 kr/måned i støtte (skattepligtigt), dog ikke i juli måned. Beløbet betales månedsvis forud via Marstal Navigationsskole.

Studerende, som i forvejen bor på Ærø, kan desværre ikke få denne støtte.

Statens Uddannelsesstøtte (SU)

Støttemuligheder
Statens Uddannelsesstøtte (SU)
Du skal selv søge SU elektronisk. Klik her for at læse mere om SU

VUC er en SU ansvarlig skole. Skolens studievejledere afholder jævnligt et lille kursus i, hvordan du søger SU. Du er naturligvis altid velkommen til at henvende dig til studievejledningen for besvarelse af spørgsmål angående SU.

Hvornår er du berettiget til SU?

Du kan få SU, fra kvartalet efter du fylder 18 år. Fylder du fx 18 år i juli, kan du få SU fra oktober. Kvartalerne starter hhv. 1. januar, 1. april, 1. juli og 1. oktober.
Du kan tidligst søge SU en måned før den dato, du er berettiget til SU fra.
Er du fx berettiget til SU fra 1. oktober, kan du tidligst søge 1. september.
Hvis du er fyldt 18 år før 1. juli, når du påbegynder uddannelsen, er du naturligvis berettiget til SU fra uddannelsesstart og kan søge SU fra 1. juli.

Hvordan søger du SU?

Du søger SU på www.su.dk under feltet ‘minSU’. Du skal logge på med din NemID. Har du ikke allerede NemID, kan du få det ved personlig henvendelse hos borgerservice eller ved bestilling på www.nemid.nu
Bestil din NemID i god tid, så du er sikker på at kunne søge SU til tiden.
SU har en ekspeditionstid på 2-4 uger efter ansøgning.
For udenlandske statsborgere har SU en ekspeditionstid på 4-8 uger.

Der er to former for støtte:

Stipendium: Skal ikke tilbagebetales.
Studielån: Udbetales af staten og forrentes med 4 % i studietiden. Lånet skal tilbagebetales efter uddannelsens ophør.
For støtteåret 2014 finder du satserne for SU til ungdomsuddannelserne her :

Man må tjene et vist fribeløb før skat i de måneder, uddannelsen varer. Tjenes der mere end dette fribeløb, nedsættes den samlede uddannelsesstøtte tilsvarende. Satserne for fribeløb finder her.

Uddannelsesstøtten udbetales forud den sidste bankdag i måneden.

– det er vigtigt at søge om at få udeboendesatsen. Dette gøres ved at aflevere blanket i studievejledningen på VUC.

Oplysninger vedr. SU fås ved henvendelse til VUC kontoret eller på www.su.dk.
Husk at al indkomst er skattepligtigt.

Det sker

  • 3. årgang: UV 4 t § 16
    11. december 2017 - varighed: 24 timer
  • 1. P Hygiejnekursus
    12. december 2017 - varighed: 2 dage
  • 3. årgang: SSO-opgave udleveres kl. 12.00
    13. december 2017 - varighed: 24 timer
  • 1. Q Hygiejnekursus
    14. december 2017 - varighed: 2 dage
  • 3. årgang SSO
    14. december 2017 - varighed: 6 dage