Aspirantvejen til skibsføreruddannelsen

Er du aspirant, kan du læse første semester af skibsføreruddannelsen, mens du sejler – så sparer du et halvt års skolegang.

Sådan foregår det:

  • Du skal have en aspirant/praktikplads i et rederi. Samtidig tilmelder du dig Marstal Navigationsskole.
  • Som aspirant kan du i din praktiktid (mens du sejler) læse og løse opgaver, så du er forberedt til at kunne klare en optagelsesprøve på Marstal.
  • Under praktiktiden er du opkoblet til Marstal Navigationsskoles intranet med adgang til de forskellige moduler, du skal til optagelsesprøve i.
  • Du får tildelt en kontaktperson (lærer) på Marstal Navigationsskole, der fungerer som mentor og hjælper dig til at få studeret, få lavet de nødvendige opgaver og læst de forskellige lærebøger inden skolestart.
  • Ved skolestart er de to første uger afsat til et undervisningsforløb, der forbereder dig og gør dig klar til at bestå optagelsesprøven.
  • Hvis skolen på baggrund af optagelsesprøven vurderer, at du har opnået tilstrækkelig viden til at kunne følge med på 1. semester af skibsføreruddannelsen, kan du springe kystskipperuddannelsen over. (Den kræves ellers for at kunne starte på skibsføreruddannelsen.)
  • Skibsføreruddannelsen afkortes således med et halvt år og tager dermed kun to år (fire semestre).
  • Hvis det mod forventning skulle ske, at skolen ikke vurderer, at du vil kunne følge med på 1. semester af skibsføreruddannelsen, starter du bare på kystskipperuddannelsen. Skibsføreruddannelsen vil i så fald tage 2½ år, som er den normerede tid.