Vores skolehjemselever kommer fra hele landet og er i alderen 16-18 år og har måske aldrig prøvet at bo hjemmefra. Derfor kan der være mange ting, man har brug for hjælp eller støtte til.

For at øge tryghed for både studerende og forældre har Marstal Navigationsskole i samarbejde med Ærø Kommune ansat en skolemor.

Skolemor vil være synlig på skolehjemmene, og der vil være tilstedeværelsestid på begge skolehjem, således den unge vil have mulighed for at tale med en voksen.

Derudover vil skolemor arrangere fællesaktiviteter i form af spil, filmaftener mm.

Skolemor vil have fast kontortid på Marstal Navigationsskole i tidsrummet 14-16 på udvalgte dage, så skolemor er kontaktbar, når de unge har fri.

Formålet er primært at holde opsyn med de skolehjemseleverne og hjælpe til fx ved sygdom.

Skolemor sørger for at de unge kommer i skole, hvis dette kniber. Men skolemor hjælper også eleverne med praktiske gøremål ved behov og sørger for at få de unge elever integreret i øsamfundet og det ærøske liv.

Skolemor er bindeled mellem den elever, skolerne og hjemmet, og hun kan kontaktes af såvel elever som forældre på telefon 23 93 40 15.

Skolemor har egen facebookprofil, som de unge kan finde her: https://www.facebook.com/skolemor.marnav.1

Marstal Navigationsskole | Ellenet 10 | 5960 Marstal | T: (+45) 62531075 | marnav@marnav.dk | CVR nr. 25849922

Pressefotos, pressemeddelelser og pressekontakt