Studieordninger
Læs om vores studieordninger her på siden
Vores studieordninger bygger på mange års undervisningserfaring, men tilpasses løbende nye tider og nye krav.
Vi har et tæt samarbejde med rederier, maritime organisationer og videregående uddannelser for at sikre, at studieordningen altid giver de optimale kvalifikationer og kompetencer til karrieren til søs eller andre arbejdspladser i det blå Danmark.
Alle vores udbudte uddannelser er tænkt sammen, så der opnås maksimal merit og sammenhæng fra et forløb til et andet.
Samtidig har vi sikret, at du kan holde pause i uddannelsen til skibsfører flere steder undervejs, og komme tilbage senere, hvis du i en periode har behov for at tjene penge, eller hvis havet trækker for meget i dig.
Der er åbnet mulighed for, at du kan læse de to sidste semestre til skibsfører som delvist fjernstudie, mens du sejler.
Det er dog krævende, og vi anbefaler alle der har mulighed for det, at læse hele uddannelsen som fuldtidsstudie.
Studieordningerne danner rammen om al undervisning, der er sammensat af både klasseundervisning, opgaveløsning, interne og eksterne kurser, teori, projektarbejde og øvelser i skolens mange simulatorer samt øvelsesskib.
Alle krav til den studerende fremgår tydeligt af studieordning og tilhørende undervisningsplaner fra lærerne.
Rammer for undervisningen gennemgås grundigt ved studiestart og introdage på de forskellige dele af studiet, og vores intranet gør det nemt, at følge med i nyheder og finde alle materialer til undervisningen.
Procedure og bilag henvist til i studieordningerne kan findes her.