Skip til hoved indholdet
    Hjem Om skolen Organisation Faciliteter

Faciliteter

Kostpolitik for Marstal Navigationsskole

Her kan du læse retningslinjerne for den mad, der serveres i vores kantine morgen, middag og aften.

Mål og ambitioner
Overordnet er vores mål at servere varieret og velsmagende mad til alle vores elever, studerende, kursister og ansatte.
Den mad, vi serverer i vores kantine, er både sund og klimavenlig. Sund og klimavenlig betyder, at maden er god både for din krop, ernæring og velvære samt for miljøet, naturen og vores planet.
Vi efterstræber at leve op til kravene om at være både grøn og sund, og følger to overordnede guidelines.
Den ene er Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd. Den anden er FN’s 17 Verdensmål.

Åbningstider
Morgenmad – for elever på skolehjem - 07.10 til 09.50
Frokost – åben for alle - 11.25 til 12.45 - Dagens varme ret & salatbar
Øvrigt salg – åben for alle - 07.10 til 16.30 - Kaffe, the, vand og eftermiddagsbolle

Du må kun spise mad i kantinen, så det er naturligvis også tilladt at spise sin medbragte mad i kantinen.
Drikkevarer må tages med ud i klassen. Men du skal huske at bringe flasker og kopper tilbage i kantinen, eller de skal stilles på de indrettede rulleborde i gangene.

Vores køkken
For at leve op til Fødevarestyrelsens Officielle Kostråd og FN’s Verdensmål, vil du i vores kantine opleve, at vi arbejder på, at der altid er adgang til magre mejer-produkter.
Hver måned har vi mindst to vegetar måltider. Det samme gælder fiskedage.

Ingen madspild og mindsket CO2 aftryk
Alt den mad, der tilberedes i vores køkken, bliver brugt.
Det kan lade sig gøre, hvis for eksempel den varme ret til frokost ikke bliver spist op, så indgår ingredienserne på forskellig vis i den mad, der serveres om aftenen.
Kød - især oksekød – har meget højt klimaaftryk, så når vi skærer ned på kød og op for grønt, så er vi med til at nedsætte CO2 aftrykket betragteligt.
Det gælder selvfølgelig også, når vi ikke længere har madspild.
Det hele hænger sammen.

Mad til voksne mennesker
Den mad, vi spiser, påvirker både vores fysiske og psykiske sundhed. Vi forsøger derfor at følge Fødevarestyrelsens officielle kostråd.
Lever du efter de officielle kostråd, får din krop dækket dit daglige behov for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Det betyder, at du nedsætter risikoen for livsstilssygdomme, som hjertekarsygdomme, diabetes og kræft.
Desuden forebygger du risikoen for stigende vægt.

Din krop har brug for vand for at fungere optimalt. Vand dækker dit væskebehov, uden at bidrage med kalorier. Vand fra hanen er det mest klimavenlige valg.
Spis dig derfor mæt i sund mad, sluk tørsten i vand og begræns især sodavand, kage og lignende.
Det hjælper vores køkken og kantine dig til.

Fødevarestyrelsens kontrolrapport

Skolehjem er gratis for førsteårselever på HF-Søfart, der er under 18 år.
Som elev på HF-Søfart tilbyder vi dig at bo på skolehjem. Det gør vi for at hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse.
Samtidig bliver det også lettere for dig, at flytte hjemmefra.

Du kan læse mere om skolehjemmet her. 

”Nis" og "Jan” - vores øvelsesjoller
To Faaborg øvelsesjoller med motor, der er af mærket Yanmar marine diesel type 4JH57-CR, som kan yde 57 HK ved 3200 omdrejninger.
De to joller, som er døbt "Nis" og "Jan", er bevilget af Den Danske Maritime Fond.

Viking Fast Rescue Boat
Viking Fast Rescue Boat af mærket MAKO-655 har en Norsafe Marine Outboard benzin motor, der kan yde 2x75 HP.
Fast Rescue Boat er bevilget af "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-KInney Møllers Fond til almene Formaal".

Viking Lifeboat
Viking Lifeboat JYN-57 er udstyret med en kinesisk NLDE-3, 20,6KW, motor.
Lifeboat med davitkran er bevilget af "A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-KInney Møllers Fond til almene Formaal".

Robåden ”Travaljen”
Type: Butterfly 650
Længde: 22 fod = 6,7 meter
Motor: Perkins dieselmotor på 36 HK
Fart: 5,5 knob
Skolens robåd er en travalje, som vi fik gratis hos ”Den Selvejende Institution til bevaring af fregatten Jylland” i Ebeltoft.
Her var den gravet ned og blev brugt som sandkasse.
Efter hjemtransport gennemgik den en grundig renovering på Ebbes Bådebyggeri i Marstal, og fremtræder i dag i god stand, trods sine mere end 100 år på bagen.
Travaljen bruges til at lære de unge elever på HF-Søfart at ro (i takt).
Og hvert år skal de også gøre båden forårsklar.

Navigatørforeningens båd ”C.H. Mortensen”
Elevforeningen på Marstal Navigationsskole har også egen båd, som foreningens medlemmer kan leje på timebasis.
Båden er en tyrkisk bygget 22 fods motorjolle, med en 18 HK Yanmar dieselmotor.

Hold dig opdateret med nyt fra Marstal Navigationsskole

Marstal Navigationsskole

Maritimt Uddannelsescenter

Ellenet 10, 5960 Marstal

Telefon: +45 6253 1075
marnav@marnav.dk

Telefontider

Genveje

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback