---
title: "Maritime Battery Life"
description: "Grønnere håndtering af el-færgebatterier"
date: "2024-09-20"
created: "2024-09-18"
---

[Hjem](https://www.marnav.dk/)

                    [Udviklingsprojekter](https://www.marnav.dk/udviklingsprojekter)

                [Maritime Battery Life](https://www.marnav.dk/udviklingsprojekter/maritime-battery-life)

Hent printvenlig PDF

# Maritime Battery Life

*Strategisk mål: Udvikling ogvidensamarbejde fremmer grøn omstilling i den maritime branche*

**Grønnere håndteringaf el-færgebatterier**

Der er et
stort behov for at udvikle grønnere og mere bæredygtige løsninger inden for den
elektriske skibsfart.

I disse år
er der alene i Danmark 12 nye batterifærger på vej, som skal sejle på kortere
ruter i Syddanmark. Derfor vil der inden for et årti vil være en stor mængde
brugte batterier, som kan blive et bæredygtighedsproblem, hvis de ikke
håndteres rettidigt.

En forbedring
af battericellernes driftslevetid og lokal genanvendelse af batteridele kan
mindske miljøpåvirkningen ved at reducere behovet for celleproduktion og
udvinding af råstoffer til nye batterier.

Projektet Battery
Life har som mål at forbedre batterilevetiden og håndteringen af brugte
batterier på elektriske færger. Det sker gennem avancerede analyser og test af
brugte batteripakker, som kommer fra prototype-elfærgen Ellen, der har sejlet
siden 2018.

Battery
Life-projektet opererer med tre udviklingsområder:

- Udvikle
metoder til at upcycle de bedste battericeller, så de kan anvendes som
reservedele til el-færgernes batteribanker.
- Forberede
de næstbedste celler til genbrugsapplikationer og genbrug i onshore-containere,
f.eks. ved at balancere elnettet ved færgernes ladestationer.
- Sikre
en bæredygtig håndtering af batterierne, når de ikke længere kan bruges.
Cellerne vil blive sendt til specialiserede genbrugsanlæg, hvor batteridelene
kan udvindes til værdifulde råmaterialer, der indgår i forsyningskæden for nye
batterier.

Oversigt over opfyldte verdensmål
| Billede | Verdensmål | Beskrivelse |
| --- | --- | --- |
| ![](https://www.marnav.dk/i/MOLIRIMEDIA/c114cab8-176d-4a70-91b8-08dccd923dbf?width=800) | Verdensmål 9: Industri, innovation og infrastruktur | Overgangen fra fossile brændstoffer til mere bæredygtige energikilder kræver fortsat innovation og udvikling af nye metoder til at gøre alternative energikilder endnu grønnere. |
| ![](https://www.marnav.dk/i/MOLIRIMEDIA/f85ff9e5-bf40-4b00-91b5-08dccd923dbf?width=800) | Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion | Sejlads med el-færger reducerer udledningen af fossile brændstoffer, men produktion og bortskaffelse af batteri-pakker til el-færger har også en betydelig miljøpåvirkning. Derfor er der brug for at udvikle nye metoder som kan reducere miljøpåvirkningen for fremtidens el-færger. |
| ![](https://www.marnav.dk/i/MOLIRIMEDIA/38641bf9-c0fc-4ae7-91bf-08dccd923dbf?width=800) | Verdensmål 13: Klimaindsats | Bedre batterilevetid, genbrug af battericeller og ansvarlig bortskaffelse og genanvendelse af brugte batterielementer er et væsentlige skridt hen i mod den grønne omstilling af kystnær færgefart og godstransport. |

**Tidsplan**

Projektet løber fra
2024 – 2027.

*Fase 1: 2024-2025*

Battericyklustest af brugte celler under laboratorieforhold samt forundersøgelse
for at udvikle lokale faciliteter, værksteder og kompetencer til
battericelleanalyse, modulrenovering og second life-godkendelsesprocedurer.

*Fase 2:2024-2026*

Etablering af laboratorie og værksteder. Installation af renoverede
batterimoduler i onshore prototype Energy Storage System. Test af
hjælpetjenester til nettet i samarbejde med partnere og nyt lokalt
energifællesskab på Ærø.

Tilpasning
af bedste praksisprincipper for batterifærger. Uddannelse af besætning og
vedligeholdelsespersonale.

**Organiseringog samarbejde**Projektet udvikles i
et samarbejde mellem MARNAV, Teknologisk Institut og SDU Sønderborg, som står
for forskning og uddannelse mens Færgerederiet Ærøfærgerne leverer den
operationelle erfaring.

Som associerede
partnere i fase 2 forventes deltagelse fra Molslinjen, DFDS og
Færgesekretariatet mens Danfoss, Leclanché og SH-Group er leverandører til
projektet.

**Økonomi**De samlede
projektomkostninger er 5 mio. kr.

Der er sendt
fondsansøgninger til finansiering af fase 1: Ærøfonden:  200.000 kr. (bevilget), Ærø Kommune 200.000
kr., Partnerfinansiering +200.000 kr.

Der er
planlagt følgende fondsansøgninger for fase 2: Den Danske Maritime Fond, Fabrikant
Mads Clausens Fond, Norlys Vækstpulje samt partnerfinansiering.

                            [Læse mere her](https://www.batterylife.dk)
