Skibsfører
Kort om uddannelsen
Med en eksamen som Skibsfører får du bevis som styrmand af 2. grad og kan sejle som styrmand i alle størrelser skibe. Efter et års tjeneste som styrmand kan du opnå Sønæringsbevis som styrmand af 1. grad.
Det giver ret til at sejle som overstyrmand i alle størrelser skibe.
Efter yderligere sejltid kan du opnå Sønæringsbevis som skibsfører, der giver ret til at føre alle skibe i alle områder - både i Danmark og World Wide.
Efter de to første semestre har du opnået kvalifikationer til at kunne få udstedt et bevis som Sætteskipper. Det betyder at du nu har muligheden for at mønstre ud som styrmand og sejle mens du læser resten af uddannelsen til Skibsfører.
Du får en lederuddannelse med hele verden som arbejdsplads
Uddannelsen til Skibsfører er også en lederuddannelse. På uddannelsen får du de nødvendige kvalifikationer og ledelsesredskaber til at stå med det øverste ansvar for skibets drift.
Det gælder både for sejladsen, for havne-operationer, besætnings-ledelse, sikkerheds-procedurer, skibs-regnskaber og ladnings-papirer samt for kommunikation med rederi, kunder og myndigheder.
De fleste af vores studerende får job i danske skibe, der sejler på de syv verdenshave. Men uddannelsen kvalificerer dig også til at sejle i udenlandske skibe eller som lods.
Mange Skibsførere arbejder senere også i offshore-branchen på boreplatforme eller med andre typer installationer til søs, som for eksempel opsætning af vindmøller.
Åbner også mulighed for karriere på land
Som skibsfører behøver du ikke nødvendigvis at stå til søs resten af livet. Uddannelsen giver dig også gode muligheder for – efter et antal år til søs – at få beskæftigelse inden for ”Det blå Danmark”.
Mange skibsførere får job på rederier, hos myndigheder, på maritime skoler eller i den maritime industri på land (værfter, servicefirmaer, udstyrsfabrikker).
Uddannelsen til Skibsfører er derfor en vigtig livsnerve for hele det maritime Danmark.
Vigtig viden om uddannelsen
Varighed
4 semestre – to år
Varighed
4 semestre – to år
Uddannelsesstart
Januar og august
Uddannelsesstart
Januar og august
Adgangskrav
Du skal have bestået Kystskipperuddannelsen for at kunne begynde på uddannelsen. Desuden skal du have 12 måneders sejltid. Heraf skal de 6 måneder være i skibe over 500 BT og udenfor kystfart.
Adgangskrav
Du skal have bestået Kystskipperuddannelsen for at kunne begynde på uddannelsen. Desuden skal du have 12 måneders sejltid. Heraf skal de 6 måneder være i skibe over 500 BT og udenfor kystfart.
Forhåndsmerit
- GOC bevis
- SSO kursus
- §16 kursus
- Sundhedskursus A
Forhåndsmerit
- GOC bevis
- SSO kursus
- §16 kursus
- Sundhedskursus A
Økonomi
- Det koster ikke noget at blive optaget på skolen
- Skibsføreruddannelsen er SU-berettiget
- Du kan se satser og få mere information om SU på su.dk
Økonomi
- Det koster ikke noget at blive optaget på skolen
- Skibsføreruddannelsen er SU-berettiget
- Du kan se satser og få mere information om SU på su.dk
Bolig
- De fleste studerende bor på kollegieværelser via Det Ærøske Boligselskab - hvis du har problemer med at finde et sted at bo, så skriv til: marnav@marnav.dk - så hjælper vi dig
Bolig
- De fleste studerende bor på kollegieværelser via Det Ærøske Boligselskab - hvis du har problemer med at finde et sted at bo, så skriv til: marnav@marnav.dk - så hjælper vi dig
Ansøg om optagelse
Er uddannelsen som Skibsfører noget for dig? Så skynd dig at sende din ansøgning til os!